Senior Financial Controller - Process Specialist

Senior Financial Controller – Process Specialist 

Vil du være bindeleddet mellem Finance, IT og forretningen og være med til at drive projekter, der skaber værdi i hele organisationen?

Solar Danmark i Vejen søger en Senior Financial Controller. Vi leder efter en analytisk profil, som forstår økonomien, systemerne bag og de forretningsmæssige sammenhænge, der skaber resultaterne – alt i tæt samarbejde med IT.

Du bliver en central del af Finance og får en bred og projektorienteret rolle, hvor du arbejder i krydsfeltet mellem økonomi, IT, data og forretning. Det er en rolle, hvor opgaverne er en kombination egne faste opgaver og mere proces- og projektrelaterede opgaver: Med nysgerrighed på, hvorfor tallene ser ud, som de gør – og med lyst til at omsætte den indsigt til et stærkt beslutningsgrundlag og konkrete forbedringer.

Teamet tæller 20 gode kollegaer – primært med base på hovedkontoret i Vejen. Herfra varetages økonomifunktioner for Danmark samt en lang række opgaver for udenlandske koncernselskaber.

Som Senior Financial Controller bliver du den specialist, der er bindeleddet mellem Finans og IT.

Du vil blandt andet arbejde med:

  • At skabe sammenhæng mellem Finans, IT-systemer, data og forretningsprocesser
  • Analyse af økonomiske data og identificering af årsager og sammenhænge bag udviklingen
  • Deltagelse i og drive forskellige finansielle og IT-relaterede projekter og teste systemer og løsninger
  • Deltagelse i yderligere tværgående interne projekter, herunder udarbejdelse af budgetter og budgetopfølgning - fx projekter omkring anlægsaktiver
  • Udvikling og optimering af processer, rapportering og datagrundlag
  • At udfordre eksisterende arbejdsgange og omsætte data til værdifuld forretningsindsigt
  • Ad hoc-analyser og involvering i andre strategiske og operationelle projekter, hvor din finansielle og analytiske kompetence er relevant

Du får dermed en rolle, hvor du både skal kunne fordybe dig i detaljen og løfte blikket og se det større billede. Du tilbydes et attraktivt job med gode personlige og faglige udviklingsmuligheder i en veldrevet og velkonsolideret virksomhed. Omgangstonen er uformel og uhøjtidelig, og der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø. 

Vi forestiller os, at du har en solid økonomisk og finansiel baggrund - f.eks. som Financial Controller, Business Controller, Finance Specialist eller lignende.

Det vigtigste er dog ikke din titel, men din erfaring. Det afgørende er, at du har faglighed og nysgerrighed. Du trives med at undersøge årsagssammenhænge, stille de rigtige spørgsmål og skabe et solidt beslutningsgrundlag.

Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant videregående finansiel uddannelse.
  • Flere års relevant erfaring fra controlling, finance, business analysis eller lignende
  • Stærke analytiske evner med øje for detaljen og en naturlig interesse for data og systemer
  • Erfaring med eller interesse for IT, ERP-systemer og samspillet mellem systemer og økonomi
  • Erfaring med projektarbejde og gerne med at drive projekter på tværs af organisationen
  • Evnen til at forstå både de finansielle detaljer og den forretningsmæssige kontekst
  • Stærke kommunikationsevner og mod på at udfordre og samarbejde med forskellige fagligheder

Du behøver ikke være IT-specialist. Men du skal være komfortabel med IT og have lyst til at forstå, hvordan systemer, data og processer påvirker Finans. Det er afgørende, at du har omfattende erfaring med SAP.

Hos Solar får du en rolle med stor variation i projekterne og mulighed for at få indflydelse på, hvordan Finans og IT samarbejder.

Hvad kan vi tilbyde dig:

Solar er en ansvarlig virksomhed. Vi arbejder ikke kun aktivt med at mindske vores og vores kunders påvirkning på kloden, vi tager også hånd om det nære – herunder vores medarbejdere. Derfor har vi forskellige tilbud og goder, du som medarbejder kan benytte dig af:

  • Aktivitetsudvalg – sammenhold med kolleger til fx biografture, sommerfester, banko og julefrokoster samt sportsaktiviteter med dig og din familie fx motionsløb og golf.
  • Sundhedsforsikring – så du hurtigt kan få den rette behandling 
  • Kantineordning – sund og lækker mad i hverdagen 
  • Overskudsdeling – vi deler resultaterne 
  • Solar Family – støtte til medarbejdere i svære livssituationer 
  • Interne coaches – hjælp til personlig og faglig udvikling 
  • Uddannelse – via Solar School, e-læring eller eksterne samarbejdspartnere
  • Børnefamilier – vi støtter forældreskabet både før, under og efter barsel og har igen anciennitetskrav.

Desuden får du:

  • Et helt fantastisk team af dygtige specialister i forskellige økonomifunktioner.
  • En selvstændig rolle - hvor du får ansvaret for egne projekter.
  • En struktureret onboarding.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage

Hvis du er en erfaren finansiel profil, der gerne vil tættere på forretningen, IT og de projekter, der flytter organisationen, så kan det være dig, vi leder efter. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Hjemmeside
solar.dk



Kontakt

Camilla Hammer
Senior Director

ch@hammerandersen.com

+45 93 97 77 97


Rikke Thorup Nilsson
Engagement Manager

rn@hammerandersen.com

+45 22 11 76 09


Vi kan vores metier


Hammer Andersen består af 5 forretningsenheder; Commercial, Digital, Executive, Finance & Admin og Industrial.

Hammer Andersen startede i 2006 og har placeret mere end 2500 mennesker på alle niveauer.

Vi rekrutterer primært i Danmark. Vi har også rekrutteret i Sverige, Norge, Finland, Grønland, Holland, Tyskland, Frankrig, Spanien, England, USA, Canada, Sydamerika, Japan og Australien.

Hammer Andersen har stærke kundereferencer og blev 2 år i træk udnævnt til Danmarks bedste rekrutteringsvirksomhed. (Supana kundemåling)